Vi kender det alle sammen. Vi skal finde en gave til vores mor, veninde eller mormor. Men det kan godt være svært nogle gange, for hun ønsker sig ikke noget. Hvad gør man så? – fortvivl ej. Gaven til hende der har alt er her!. Jeg har lavet en liste over 5 oplevelser jeg tror hun vil blive glad for – det ville jeg i hvert fald selv, hvis jeg fik disse ting i gave.

1. Spadag på Marienlyst Strandhotel

Hvis du har været på Marienlyst Strandhotel ved du hvor lækkert der er, og hvem vil ikke forkæle sin nærmeste veninde eller mor med sådan en oplevelse? Spadag på Marienlyst Strandhotel giver dig oceaner af muligheder for velvære! Du har både adgang til Strandhotellets ude- og indendørs spafaciliteter. Derudover er der også både fitness- og yogarum. Hvis du har lyst til at forkæle din kære med lidt ekstra tilbyder Marienlyst Strandhotel også spabehandlinger ligesom det er muligt at spise i en af deres restauranter. Du kan læse mere og købe en spadag på Marienlyst Strandhotel her

Hvis I har lyst til at opleve andre ting samme dag kan I f.eks. opleve Øresund eller se Kronborg Slot, der ikke ligger så langt væk.

2. Tapas og bobler for to hos Amy’s Bar & Winehouse i Odense

Alle kan jo lide tapas! Det er den perfekte måde at slappe af på og drømme sig væk til Spanien. Hos Amy’s Bar & Winehouse kan du nyde en rigtig spansk tapas med kold cava, der bobler i glasset. Det er den perfekte gave til din mor, veninde eller kæreste, der gerne vil nyde hinandens selskab med mulighed for masser snak og grin. Du kan læse mere og købe Tapas og bobler for to hos Amy’s Bar & Winehouse her.

Amy’s Bar & Winehouse ligger i Odense og giver jer samtidig mulighed for at opleve en af Danmarks mest fantastiske byer.

3. Svæveflyvning hos Herning Svæveflyveklub

Hvem kunne ikke tænke sig at prøve at sidde i et svævefly? Det kunne jeg i hvert fald godt (især efter jeg har set Fifty Shades of Grey 🙂 ). Det er den perfekte gave til din kæreste, hvis I godt kan lide at prøve nye ting – og hvis hun er glad for højder selvfølgelig. Man flyver med en erfaren pilot under hele flyvningen og der er en instruktion inden man skal ud at flyve. Læs mere og køb svæveflyvningen her.

4. Flødebollekursus hos Social Foodies

Kan I lide at opleve noget sammen? Så vil jeg anbefale denne anderledes aktivitet: flødebollekursus. Hvis du kender en, der ligesom jeg, elsker flødeboller, så vil hun elske denne gave! I gaven får du 1 times kursus i, hvordan du laver flødeboller – både med skum- og marcipanbunde. Der vil desuden være smagsprøver undervejs. Du kan læse mere og købe et flødebollekursus her.

Hvem ved… Måske I bliver så gode til at lave flødeboller, at I kaster jer ud i det efterfølgende. Det er da et forsøg hver 😉

5. Ballonflyvning

Hvad er mere fantastisk end at se alting blive mindre under en? Jeg ved godt, at der er nogen der er bange for højder, men jeg tror ballonflyvning vil gå rent ind hos de fleste! Det er en rigtig fantastisk oplevelse at se skove, marker og søer folde sig ud under en.

Ballonflyvning egner sig både som en fin og romantisk kærestegave, men kan også sagtens være en gave til din datter eller mor. Hele oplevelsen varer 3-4 timer og afsluttes med nogle bobler til at fordøje alle de vidunderlige indtryk, du har fået. Du kan læse mere og købe ballonflyvning her.

Jeg håber du kan bruge mine anbefalinger til nogle fede oplevelser og finder gaven til hende der har alt! Hvis du ønsker at få inspiration til nogle flere gaveideer til hende der har alt så kan du se mere og købe andre uforglemmelige oplevelser her.

Hvis du er interesseret i at få inspiration til gaven til ham der har alt kan du læse mere her

God fornøjelse 🙂

Gaven til hende der har alt

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *