Hvad er mere hyggeligt end at lave perleplader? At lave perleplader er en virkelig sjov, kreativ og udviklende hobby, som hele familien kan samles om. Derfor har jeg lavet den store perleguide, der kan fortælle dig alt det nødvendige du skal vide, før du går i gang. Det er den danske producent, Hama, der står bag de populær rørperler og stiftplader, som vi kender så godt. Hama perler kan bruges til mange forskellige ting. Man kan f.eks. lave smykker ud af Hama Perler eller man kan bruge perlerne i boligindretningen som pynt til eksempelvis påske eller jul. Det er altså kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan bruge Hama Perler til.
Der findes tre forskellige størrelser Hama Perler. Således kan du vælge de perler du vil bruge til ud fra hvor mange stort eller detaljeret projektet skal være, og hvilken aldersgruppe, det henvender sig til. Jeg har beskrevet de tre forskellige størrelser Hama Perler nedenfor.
Den store Perleguide til Hama Maxi Perler
Denne perle er den største af de tre rørperler og måler 10 mm i diameter. Hvis dit barn er 3 år eller ældre, og nyder at fordybe sig ved at lave figurer eller mønstre, såsom f.eks. dyr, planter eller pynt til troldegrenen – så er disse perlerne lige noget for jer! Disse perler er en rigtig godt inspiration til dit barn og giver dit barn en forståelse for led med former. Du kan købe Hama Maxi-perler her.
Den store Perleguide til Hama Midi Perler
Hama Midi-perler er 5 mm i diamater og er nok den perle, du bedst kender! Den kan bringe sjov, leg og fantasi ind i familien og er velegnet til børn 5 år og op efter. Hama Midi-perler kan stryges og kan eksempelvis sys på ting. Det er også muligt at lave armbånd ud af perlerne eller lave figurer ligesom ved Hama Maxi-perlerne. Ved Hama Midi-perlerne er der dog flere farvenuancer end Maxi-perlerne og det er muligt at få nogle flere detaljer med i dit eller dit barns kreative projekt. Du kan købe Hama Midi-perler her
Den store perleguide til Hama Mini Perler
Den mindste størrelse er Hama Mini, der har en diameter på 2,5 mm. Denne er derfor ret lille og er velegnet til børn over 10 år. Med disse små perler er der virkelig ingen grænser for, hvor kreativ man kan være, og perlerne kan bruges til mange forskellige kreative projekter. Man kan f.eks. bruge Hama Mini-perlerne til perlesyning ved at lave et bælte eller en halskæde. De er meget små er derfor anbefaler jeg, at man bruger en pincet (se mere under ‘Tilbehør og opbevaring til Hama Perler’). Du kan købe Hama Mini-perler her
Tilbehør og opbevaring til Hama Perler
Opbevaring til Hama Perler
Når man har med perler at gøre kan de hurtigt blive væk, blive rodet sammen i farver eller ligge på gulvet lige pludselig – jeg taler af erfaring :D. Derfor anbefaler jeg, at man køber en opbevaringsboks til sine perler. På denne måde har man styr på sine perler og de kan opdelt og sorteret i farver og størrelser. Det er både muligt at få opbevaringsbokse i mange forskellige formater og størrelser – fra 8 til 30 ruminddelinger. Du kan også købe nogle plastdåser med låg. Se det store udvalg af opbevaringsbokse og plastdåser til Hama Perler lige her
Pincet og strygepapir til Hama Perler
En anden ting, der er meget brugbar – i hvert fald hvis man har med Hama Mini-perler at gøre – er en pincet. Pincetten er lavet til Hama Perler og passer faktisk til alle tre størrelser. Pincetten kan være en stor hjælp, hvis man er en fummelfingret person ligesom jeg selv :D. Pincetten kan købes her.
Når man har lagt alle sine rørperler på sin stiftplade skal man selvfølgelig stryge den. Derfor har Hama også lavet strygepapir, der ligesom med pincetten, kan bruges til alle tre størrelser perler. Strygepapiret kan købes her.
Jeg håber, at den store perleguide har hjulpet dig videre ind i den spændende Hama-verden og at du har lyst til at dele dine oplevelser og projekter med mig på denne side ved at skrive en kommentar herunder.
Hvis du mangler inspiration til dine påske perleplader, er du meget velkommen til at læse med her.
Tak fordi du fulgte med og læste den store perleguide 🙂 God fornøjelse med dit perle-projekt
Tusind tak for en god guide!
Nu er det meget nemmere for mig at finde hoved og hale i det hele og vide, hvilke perler jeg skal købe.
Tror jeg vil købe Hama Midi-perler 🙂
Tusind tak for din kommentar. Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge min perleguide. Rigtig god fornøjelse!